---
title: "Grøn fjernvarme i flere områder"
description: "Brev sendt til Grundejerforeningerne"
date: "2026-03-18"
created: "2026-03-18"
---

# Grøn fjernvarme i flere områder

[Hjem](https://haslev-fjernvarme.dk/)

                    [Ny fjernvarmekunde](https://haslev-fjernvarme.dk/ny-fjernvarmekunde)

                    [Nye fjernvarmeområder](https://haslev-fjernvarme.dk/ny-fjernvarmekunde/nye-fjernvarmeomraader)

                [Grøn fjernvarme i flere områder](https://haslev-fjernvarme.dk/ny-fjernvarmekunde/nye-fjernvarmeomraader/groen-fjernvarme-i-flere-omraader)

Vi har igennem nogle år arbejdet på at tilbyde og udrulle fjernvarme i flere områder.

I 2 af områderne har vi afholdt målrettede stormøder, men desværre har vi ikke opnået de nødvendige 60% i tilslutning som gør, at vi kan realisere projektet.

Vi vil fortsat gerne arbejde videre med områder, der ønsker at få udskiftet deres gasfyr med lokal grøn fjernvarme.

Derfor henvender vi os til grundejerforeningerne
Floraparken,
Havetoften/Sydskrænten,
Ærtebjergparken vedr. Hyrdehøj, Østerring vedr. Gyvelvej, Hasselvej og Tyttebærvej, Pilevang/Bregnevang,
Granparken,
Johansgade,
Gransangervej og
Grundejerforeningen ved Teknikum vedr. Ole Rømers Vej, Niels Bohrs Vej, HC Ørsteds Vej, Niels Finsens Vej og Ostenfeldt Vej.

Vi vil bede grundejerforeningerne om at drøfte muligheden for lokal grøn fjernvarme i foreningerne.

Hvis der er opbakning, vil vi gerne holde stormøde for de enkelte grundejerforeninger.

Så hvis du bor i et af ovennævnte områder, og er interesseret i lokal grøn fjernvarme, så kontakt din grundejerforening.

Vi har den 17. marts 2026 sendt brev til ovennævnte grundejerforeninger – læs det her [Brev-til-Grundejerforeninger.pdf](https://haslev-fjernvarme.dk/p/Haslev Fjernvarme/Nye områder/Brev-til-Grundejerforeninger.pdf "Brev-til-Grundejerforeninger.pdf")
