---
title: "Motivationstarif"
description: "Med motivationstariffen kan du gøre en ekstra indsats for at afkøle fjernvarmen og få et fradrag på varmeregningen ud fra den variable varmepris"
date: "2026-09-22"
created: "2026-09-22"
---

# Motivationstarif

Fra 1. januar 2027 bliver afregningen af fjernvarme ændret, så du betaler i forhold til, hvor god din energiudnyttelse i varmesystemet er.

        }

[Hjem](https://haslev-fjernvarme.dk/)

                    [Økonomi](https://haslev-fjernvarme.dk/oekonomi)

                [Motivationstarif](https://haslev-fjernvarme.dk/oekonomi/motivationstarif)

**Brug varmen bedre**

Når vi leverer varme til dig, er det mere end blot forbruget, der afgør, hvad det koster.
Derfor har vi valgt at indføre en ny tarif - en motivationstarif.
Den afspejler, hvor godt du udnytter varmen i fjernvarmevandet, før det bliver sendt retur til os. Dermed giver den en mere retfærdig fordeling af omkostningerne.

**Hvorfor indfører vi motivationstarif ?**
Kort fortalt betyder motivationstariffen, at jo lavere temperatur du sender fjernvarmevandet tilbage med, jo lavere bliver varmeprisen også.

Det skyldes, at en lav returtemperatur giver:

- En væsentlig bedre udnyttelse af vores produktionsanlæg
- Mindre varmetab i fjernvarmenettet
- Mindre elforbrug til vores pumper

Generelt udnyttes energien i det samlede anlæg bedre, og de besparelser det medfører, påvirker varmeprisen.

Øverst til højre på vores hjemmeside, finder du 'Min side' /E|Forsyning hvor du kan se din gennemsnitlige returtemperatur.
Du logger på med dit forbrugernr. og din kode til 'Min side', du finder oplysningerne på dit budget. Du velkommen til at kontakte os og få oplyst dine login til 'Min side'.

**Hvad betyder motivationstariffen for dig ?**

Returtemperaturen beregnes som et gennemsnit for afregningsperioden/- året.
Motivationstariffen bliver afregnet sammen med årsopgørelsen. Første gang vil være årsopgørelsen for 2027.

***Fradrag i varmeprisen***
Hvis din gennemsnitlige returtemperatur er lavere end 38°C, bliver du belønnet med et fradrag på 1% af dit forbrug i MWh pr. °C.

***Neutral varmepris***

Hvis din gennemsnitlige returtemperatur ligger i neutralzonen mellem 38°C og 42°C, får du hverken tillæg eller fradrag.

***Tillæg til varmeprisen***
Hvis din gennemsnitlige returtemperatur er højere end 42°C, skal du betale et tillæg på 1% af dit forbrug i MWh pr. °C. Derfor er det nødvendigt at få dit anlæg gennemgået hurtigst muligt.

**Eksempler på motivationstarif**

Eksempler på motivationstarif| Årsforbrug MWh | Gns. returtemperatur 30^0^C | Gns. returtemperatur 40^0^C | Gns. returtemperatur 50^0^C |
| --- | --- | --- | --- |
| 13,4 MWh | Fradrag kr. 923,- (13,4 MWh\* kr. 8,61 (2026 pris))\*8^o^C | Kr. 0,- | Tillæg kr. 923,- |
| 18,1 MWh | Fradrag kr. 1.247,- (18,1 MWh\* kr. 8,61 (2026 pris))\*8^o^C | Kr. 0,- | Tillæg kr. 1.247,- |
| 35 MWh | Fradrag kr. 2.411,- (35 MWh\* kr. 8,61 (2026 pris))\*8^o^C | Kr. 0,- | Tillæg kr. 2.411,- |
|  |  |  |  |

**Det kan du selv gøre for din varmeøkonomi'**

Radiatorer

Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens

Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og kold i bunden

Termostaten

Placer aldrig gardiner, møbler eller tøj på eller foran radiatoren eller termostaten.
Luften omkring radiatoren skal have frit løb, og termostatens føler må ikke være tildækket.

Temperaturen

21^o^C er en ideel stuetemperatur for de fleste. Hver ekstra grad betyder ca. 5% højere varmeforbrug. Hold altid døren lukket til kolde rum. Er du væk i længere tid kan temperaturen med fordel sænkes, dog ikke under 16^o^C, da det kan give fugtproblemer.

Det varme vand

Indstil temperaturen på det varme brugsvand til 55^o^C. Ved højere temperaturer øges risikoen for kalkdannelser, og ved lavere temperaturer øges risikoen for bakterievækst

Gulvvarme

Find en passende indstilling, og undlad så yderligere regulering af temperaturen.

Det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning.

Din fjernvarmeinstallation

En forudsætning for at du kan opnå den lavest mulige returtemperatur er, at din fjernvarmeinstallation er justeret korrekt.

**Hvis din returtemperatur er højere end 42^o^C, skal du have gennemgået dit anlæg**

Vi tilbyder rådgivning omkring hjælp og vejledning om dine egne muligheder for at løse problemerne.

Der udføres ikke VVS-opgaver på forbrugerens anlæg, her skal man kontakte en VVS installatør.

Du har derfor mulighed for at kontakte os for aftale om rådgivning.
